Share
Forhåndsvisning
 
Guld til Aarhus,
nye ruter og påskegæk

Vi løfter sløret for, at der bliver gylden lækkerhed over hele linjen, når lufthavnen står færdig i 2022. Den græske ø-perle Korfu og Zadar i altid skønne Kroatien er nye destinationer på afgangstavlen til sommer, Københavnerruten går i luften, og der er ”påskeæg” på højkant.

Rigtig god fornøjelse!

 
 
Lufthavn i gyldent nordisk design

Aarhus Airport løftede forleden sløret for, hvordan den totalmoderniserede lufthavn vil tage sig ud, når ud- og ombygningen til ca. 140 millioner kroner er fuldført i 2022. Den designmæssige tråd i lufthavnsbygningen, som vokser til dobbelt størrelse fra ca. 5.000 til 10.000 kvm., vil være gennemgående nordisk med skarpe linjer, der blødes op af et varmt og imødekommende skær – nærmere betegnet guldskær.

 
 
 
 
Ryanair flyver direkte til Korfu og Zadar

Så er der tip til sommerferien eller måske en lang weekend. Som den eneste lufthavn i Jylland tilbyder Aarhus Airport nu to ugentlige direkte afgange til græske Korfu og kroatiske Zadar. Første afgang til Korfu er den 2. juli kl. 9.00, og samme aften sætter Ryanair kurs mod Zadar kl. 19.30.

 
 
 
 
Fly mellem Aarhus og København fra den 11. april

Lufthavnen genåbner, når SAS går i luften mellem Aarhus og København fra den 11. april. Ruten har været lagt i dvale siden midten af januar, men nu kan du igen flyve ud af Aarhus om morgenen og retur sidst på eftermiddagen næsten alle ugens dage.

 
 
 
 
Påskegæk fra den nye taxfreeshop

Til juni kan du gå shop-amok i Aarhus Airport. Der åbner vi vores nye 500 kvm. store taxfreeshop, der bliver superlækker, utraditionel og hylder de ”lokale helte” med udgangspunkt i Aarhus’ dna. Vi tager forskud på glæderne og har lagt nogle af shop-varerne i påskeharens kurv. Du kan vinde Lego og HAY Travel Cup, hvis du hopper over på vores Facebook eller Instagram.

 
 
 
 
RIGTIG GOD PÅSKE!

Vi tripper i startboksen og glæder os til, at Aarhus Airport åbner igen den 11. april. På årets rutekort står blandt andet Berlin, Bornholm, München, København, Zadar, Korfu, Rhodos og Zakynthos. Tjek rejsemålene på destinationskortet, der løbende opdateres. Følg også Aarhus Airport på Facebook, LinkedIn og Instagram.


 
 
 
 
 
 
 
 
 
Sendt til: malope@lounge44.dk
Aarhus Airport, Ny Lufthavnsvej 24, 8560 Kolind, Denmark
Ønsker du at gå glip af fremtidige mail fra os?
Afmeld dig her


Email Marketing by ActiveCampaign